Slaver
I Afrika blev slaverne transporteret ud til kysten i coffler (slavekaravaner). De var lænket sammen to og to med træåg, der blev lagt over deres skuldre og var lavet kløftede grene. Der blev også brugt jernkæder og bastreb til at holde styr på slaverne. Som sagt gik turen ud til kysten, og det var meget hårdt i det kuperede afrikanske terræn. Mange nåede slet ikke ud til kysten, men døde af anstrengelse, sult, tørst eller selvmord. Der gik måneder og dage før de kom til kysten.
     Ved ankomsten blev de hevet op på en "scene" og budt på af rige købmænd og hertuger. Prisen kunne variere alt efter tid og sted, man så også efter helbred, muskler, kropsbygning og tænder. Hvis han f.eks. manglede en tand kunne prisen falde med fire rigsdaler. Derefter blev de brændemærket med kompagniet brændejern. Herfra skulle de fragtes fra Afrika til Amerika via skibe. Hvis der var skibe, der ventede på at blive lastet, kom de med lige med det samme. Hvis ikke der var et skib til dem, skulle de vente til der kom et. De kunne komme til at vente i flere dage på et skib. De måtte så opholde sig i slave-hullerne på indtil skibet om til havnen. Om dagen opholdt de sig i en slavegård eller i borggården lænket sammen 10-20 i hver kæde. Om natten sov de i fangehullerne under borgen. Der var luften klam og murene var fugtige. Mændene og kvinderne sov separat og børnene sov med kvinderne.
     Når endelig skibet kom, kunne de komme om bord. Slaverne blev vist ned i lastrummet hvor de skulle sove. De blev pakket tæt sammen. (Hver mandlig slave havde en plads der var ca. 180 cm lang og 40 cm bred. En kvinde-plads var ca. 175 cm lang og 40 cm bred. Hvert barn havde en plads på ca. 145 cm lang og 30 cm bred.) Ofte kom slaverne fra det indre Afrika, og havde aldrig set havet. Så da de så det og hørte brændingen, blev de paniske. Så fik de høvl af europæernes ni-halet kat eller de sorte handelsmænds flodhestepisk. Nogle gange var det ikke nok, og så blev de "nød til" at torturere dem, før de ville gå op på skibet. Slaverne troede at de hvide var kannibaler og at de ville spise dem på den anden side af Atlanterhavet. Nogle af slaverne begik endda selvmord, ved at spise sand eller kvæle sig i deres lænker. Skibet var nu på vej til Amerika. Der var mange slaver der døde pga. pladsmangel, forlis afstraffelser, sult, tørst, oprør og selvfølgelig selvmord. Der var nogle forsøg med at give mere plads til slaverne, men det kunne ikke betale sig rent økonomisk. Det fortælles, at portugiserne fragtede 6-7000 med ét skib, hvor mændene stod i lasten bundet til pæle. På mellemdækket var kvinderne anbragt, mens børnene befandt sig i stavnen.
     Dagen på sådan et skib gik sådan: kl. otte om morgenen blev slaverne bragt op på dækket og en times tid senere fik de morgenmad. Bagefter skulle slaverne have motion for at holde sig sunde, det kaldte man, at "danse slaverne". Imens slaverne blev "danset", var der nogle, som skulle gøre rent nede under dækket. Der var luften ikke særlig god pga. de uhygiejniske forhold. Kl. 15-16 fik slaverne dagens andet måltid. Derefter blev de sendt nedenunder igen.
     Sådan gik det alle dage indtil ankomsten til Amerika. Her blev de losset af og bragt ud til deres ejere på en ligeså makaber måde.
Tilbage | Startside | Frem