Slaver
Gældsslaveri findes i Indien, Pakistan og Nepal i Asien og i Sydamerika fx i Brasilien. I FN-konventionen står der, at gældsslaveri er når en låntager vil arbejde for udlåneren for at betale gælden af. Arbejdsbetingelser og lønnen bliver ikke fastlagt, og derfor må låntageren tit fortsætte med arbejde i det uendelige. Egentlig er det ikke gælden som er problemet. I Danmark er der mange der tager lån til huset eller til den nye bil. Men i Danmark har vi love som fastsætter nogle regler omkring lån og udlån, og det virker som beskyttelse både for låntageren og udlåneren. I slavelandene laves der ingen skriftlige aftaler om renten og tilbagebetalingsperioden. Dermed ved låntageren intet om, hvor meget han/hun skylder. I Danmark synes mange sikkert, at det ville være fuldstændigt tåbeligt at tage lån uden at der er lavet skriftlige aftaler, og hvorfor er der overhovedet nogle som vil indgå den slags aftaler? Svaret er ganske simpelt, at mennesker i fattige lande måske ikke har andre udveje, hvis de skal overleve. Nogle tjener deres penge ved deres eget landbrug, men måske går høsten "i vasken", og derfor har de ingen mad eller penge. Derfor tager de et lån hos en rigmand fx en godsejer eller en lokal forretningsmand. Og da de ikke kan betale gælden tilbage begynder det hårde og slidsomme arbejde hos udlåneren. Låneren kan oftest arbejde i årevis for at betale gælden tilbage og nogle lever i gæld og dør i gæld. Derefter går gælden videre til deres børn.
Tilbage | Startside | Frem